Disse høreapparater bæres bag øret lige over det ydre øre. Vigtige komponenter som for eksempel højttaleren er placeret i huset bag øret. Lyden ledes til et ørestykke via et vinkelstykke og en lille plastslange. Dette sidder i den ydre øregang. Det sikrer, at høreapparatet bliver på samme position og overfører lydbølger til trommehinden.
BTE-apparaternes udformning
De nyeste BTE-høreapparater er små og diskrete. Disse høreapparater fås i forskellige farver og har også bluetooth. Aktive mennesker, fx folk der dyrker meget sport/har arbejde der er vådt/beskidt kan få modeller, der er vand-, sved- eller støvafvisende. Der findes endda høreapparater, som kan anvendes, når du er ude at bade. Disse fungerer ned til en meters dybde.
Fordele ved BTE-apparater
- Plads til store og effektive batterier (både genopladelige og udskiftelige)
- Større og mere brugervenlige trykknapper til programvalg
- Åben konstruktion
- Forbindelse til radio eller fjernsyn ved hjælp af monterbar audiosko, kabelfri modtagelse af induktions-, radio-, infrarødsignaler eller Bluetooth.
BTE-apparatets opbygning
Alle høreapparater består af de samme hovedkomponenter. Med udgangspunkt i bag-øret-høreapparater kan funktionerne se således ud:
- Mikrofon: Optager lyden og konverterer den til elektriske signaler
- Forstærker: Øger mikrofonsignalernes styrke og filtrerer irrelevante lyde fra
- “Højttaler”: Konverterer elektriske signaler til akustiske signaler
- Taleprocessor: Tilpasser signalerne til bærerens individuelle hørebehov
- Lydstyrkeregulator: Bruges til at regulere lydstyrken
- Hook: Forbindelsesstykke mellem høreapparathuset og lytteslangen
- Lydindgang: Til signaloptagelse via andre eksterne apparater
- Batteri eller genopladeligt batteri: Til energiforsyning. Mens normale batterier ofte skal udskiftes, muliggør genopladelige batterier op til 24 timers problemfri hørelse på blot en enkelt opladning
Andre BTE-Typer
- Modeller med ekstern modtager (RIC = Receiver In Canal): De mindste BTE-modeller (bag-øret-modeller) er udstyret med eksterne modtagere og ofte også trådløse funktioner – RIC apparater har højttalere der sidder inde i øregangen.
- Mikro-bag-øret-modeller (mikro-BTE-modeller): Disse høreapparater er mindre end normale bag-øret-modeller og fås til personer med let til svær hørenedsættelse. De sidder også bag øret og kan fås i mange mærker og farver.
Vil du høre mere om vores typer af høreapparater? Eller om hvordan vi kan hjælpe dig, med at finde ud af om BTE-høreapparat er det rette høreapparat for dig, er du velkommen til at kontakte os her.